Hvornår kommer min hjemmeside på Google?
Det kan tage lang tid at lave en hjemmeside. Når du så endelig er kommet i mål med det store arbejde, det er at lave en hjemmeside, og den er klar til at blive udgivet, så er du nok ret utålmodig for at se den ”live” på Google.
Det forholder sig bare sådan, at det desværre ikke går helt så hurtigt med det. Hvis du søger efter din nye hjemmeside på Google, så vil du nok ikke kunne gøre det lige med det samme. Det kan være temmelig skuffende, når nu du spændt har ventet på dette store øjeblik så længe. Men det skal nok komme.
Hvor længe kan der gå, før min side popper op?
Google er en uendelig stor ”maskine”. Det er en af forklaringerne på, at din hjemmeside ikke kan findes i dine søgninger de allerførste par dage. Det skulle den dog gerne kunne inden for den første uges tid. I hvert fald hvis du skriver din hjemmesides direkte adresse i søgefeltet.
Når det sker første gang, at din side dukker op, når du søger direkte på den, så er det en meget stor dag. Når du kan google din hjemmeside frem, så kan andre jo også. Men det kræver jo, at man kender den eksakte adresse.
Vil du gerne have, at man skal kunne finde din side ved at søge på nogle bestemte ord, så kræver det, at du arbejder med det. Ellers vil din side komme op på en Google-side, der ligger så langt nede, at den aldrig vil blive fundet.
Bliv mere synlig på Google
For at have en chance for, at andre kan finde din side, så er der flere ting, du kan gøre. Nogle af de mest effektive og hurtige er disse:
- Lav en SEO-optimering af dine søgeord
- Tilmeld dig linkkataloger
- Brug de sociale medier
Vi har også lavet en SEO guide her.
Disse tre tiltag er nogle, du kan gøre med det samme. Senere kan du for eksempel arbejde på at få nogle links til din side fra andres – og større – hjemmesider.
Alt i alt vil dette ekstra arbejde lønne sig og forhåbentlig give pote i forhold til at få noget mere trafik på din hjemmeside. Det er jo nok det, du ønsker for din hjemmeside, og det kan godt betale sig for dig at speede den del af udviklingen lidt op. Det går ikke nødvendigvis så hurtigt af sig selv, som du godt kunne tænke dig det, når der skal komme mere trafik din vej.
Brug for mere hjælp til at blive synlig på Google, så læs mere her.