Valgmuligheder er mange. Det er antallet af elementer også, som skal tages i betragtning, når du skal have en ny hjemmeside. Det kan nemt virke uoverskueligt for kunder, at der er så mange ting, der skal tages højde for. Men med hjemmesider er der oftest tale om unikke produkter og ikke blot standardiserede varer med små modifikationer.
Priserne for noget, der fremstår som det samme produkt, når man indhenter tilbud fra forskellige webdesignere, kan ligeledes variere utroligt meget, hvilket blot føjer til forvirringen. For får man så det samme alle steder, når priserne er så forskellige?
Men, hvordan sikrer du dig som kunde, at opgaven med at lave en ny hjemmeside lander hos den rigtige webdesigner, så både kvalitet og pris matcher dine behov?
Processen med at finde den rigtige samarbejdspartner kan være både lang og kræve research, inden du finder den for dig rigtige webdesigner.
Vi vil gerne hjælpe dig i den proces, så vi giver dig her en række vigtige punkter, som du skal huske at tage højde for, før du køber en ny hjemmeside:
1 – Få styr på det praktiske
2 – Forstå vigtigheden af din hjemmeside og dine behov
3 – Sådan finder du den rigtige designer
4 – Muligheder for support og tilkøb
5 – Pas på faldgrupperene
1 – Få styr på det praktiske
Før du placerer en ordre på en ny hjemmeside, er der en lang række praktiske ting, som du skal have på plads. Både for samarbejdets skyld, men så sandelig også for din egen skyld. Tager du ikke højde for disse ting tidligt i processen, kan der vente ubehagelige og dyre overraskelser sidenhen.
Det første punkt, som du skal have styr på, er prisen. Hvad vil den nye hjemmeside koste dig? Som udgangspunkt vil vi anbefale, at du altid får en fast pris på udviklingen af din nye hjemmeside. Hvorfor? Med en fast hjemmeside pris er du altid sikret imod overraskelser og budgetoverskridelser, hvis der kommer komplikationer eller uventede forsinkelser.
For at du kan få en god og realistisk fast pris, kræver det, at du også har gjort dit forarbejde ordentligt. En konkret og specifik kravsspecifikation kan meget vel være nøglen til, at du får den hjemmeside, som du ønsker og efterspørger. Kravsspecifikationen vil gøre det lettere for din webdesigner at give dig det, som du ønsker, uden der skal bruges tid på at forstå ønskerne eller forsøge sig frem. Har du også en ordentlig kravsspecifikation, vil du også meget lettere kunne få et konkret prisudspil fra webdesigneren, da vedkommende hurtigere kan se, hvad det kræver at skabe denne hjemmeside.
En sidste praktisk ting, som kan lyde ret banal, er, at du skal huske at sikre dig, at du rent faktisk ejer domænet og hjemmeside, så du ikke blot ”lejer” den, så længe du abonnerer derpå hos det pågældende webbureau, der har udformet hjemmesiden for dig.
2 – Forstå vigtigheden af din hjemmeside og dine behov
En ny hjemmeside er mere end blot designet af den. Skal hjemmesiden bruges til kommercielle formål som salg af varer og ydelser eller generel branding, skal du tænke flere aspekter ind i hjemmesiden end blot designet af den.
En hjemmeside indeholder nemlig også tekst, billeder og eventuelt design af logo og andre grafiske elementer, så du bør være på forkant med det og forvente udgifter til selve indholdet på hjemmesiden. Kan du ikke selv levere indholdet i den ønskede kvalitet, skal du påtænke udgifter til fotograf/køb af billeder, tekstforfatter og designer med ind i prisen. Nogle webdesignere og webbureauer tilbyder disse løsninger. Enten internt eller i samarbejde med eksterne partnere.
Dertil kommer markedsføringen af hjemmesiden. Online kan det være i form af SEO, Google Adwords, Facebook-kampagner eller linkbuilding. Kampen om online opmærksomhed er stor, så det er ikke et punkt, som du bør se bort fra.
Skal din hjemmeside løbende publicere artikler, indlæg eller sælge nye varer, er det vigtigt, at du også tænker CMS ind i designet af din hjemmeside. CMS står for content management system og dækker over det system, som hjemmesiden er bygget op i. Ønsker du, at din hjemmeside skal sælge produkter eller skabe indtjening via sidevisninger, er det vigtigt, at du sørger for et brugervenligt CMS, der gør det let for dig at oprette indlæg og udføre SEO.
3 – Sådan finder du den rigtige designer
Det er ikke lige meget, hvilken webdesigner du vælger, når du skal have oprettet en ny hjemmeside. Et godt råd er derfor, at du bruger tid på din research forud for valget, så du ved, hvad den enkelte webdesigner kan og ikke kan. Ønsker du en stor og kompliceret hjemmeside, så skal du nok ikke vælge en webdesigner, der blot laver simple WordPress-blogs, hvor du typisk kun har få sider.
Billigt er ikke altid bedst. Pris og kvalitet hænger som regel unægtelig sammen. Det gør det også indenfor udvikling af hjemmesider. Når du derfor indhenter tilbud på hjemmesider, bør du også undersøge, hvor mange timer de enkelte webdesignere forventer at bruge derpå. Det giver dig sammen med den enkelte webdesigners referencer mulighed for bedre at sammenligne pris og kvalitet.
4 – Muligheder for support og tilkøb
Når du køber en ny hjemmeside, skal du gøre dig klart, at du ikke køber et produkt, der aldrig skal serviceres eller vedligeholdes. Det er lige som med en bil. Hjemmesiden vil kræve løbende opdateringer og tilpasninger, så den fortsætter med at fungere problemfrit.
Hvis du ikke selv er programmør eller superbruger i WordPress, kan det være en mulighed at købe en supportaftale – som den ITRoom tilbyder.
5 – Pas på faldgrupperene
Lyder det for godt til at være sandt, så er det det sandsynligvis også. Pas på med billige pakkeløsninger, hvor samme webbureau sælger dig en komplet pakke med en billig hjemmeside og efterfølgende SEO og løbende opdateringer for små beløb.
SEO, webdesign, Google Adwords og Facebook-annoncering er efterhånden så store og konkrete fagområder, at det kræver store faglige kompetencer at mestre dem alle. Især hvis der er tale om mindre webbureauer, hvor disse funktioner er samlet på få hænder.